Beskrivelse
Vægophæng i keramik – Keramisk vægkunst | Grønne nuancer
Dette håndlavede vægophæng i keramik er skabt i mørkt stentøj og glaseret i et levende samspil af grønne nuancer med lyse og mørke detaljer. Glasuren fremhæver de organiske former og giver værket et udtryk, der ændrer sig med lyset og den vinkel, det betragtes fra.
Jeg arbejder intuitivt uden en fast skitse. Naturens organiske former er en stor inspiration, men jeg forsøger ikke at forme noget bestemt. Nogle ser blomster, blade eller svampe, mens andre ser noget helt andet. Jeg holder af, at værket giver plads til beskuerens egen fortolkning.
Hvert keramisk vægophæng modelleres i hånden, og glasuren er med til at skabe det endelige udtryk under brændingen. Derfor findes der kun ét af hver.
Specifikationer
- Materiale: mørkt stentøj
- Mål: 12 × 12 cm
- Dybde: 9 cm
- Farver: Grønne nuancer med lyse og mørke glasureffekter
- Klar til ophæng
- Håndlavet i Danmark
- Unika
Pris: 600 kr.
Da alle mine keramiske vægophæng fremstilles i hånden, vil form, glasur og farvespil variere. Det er en del af keramikkens særlige karakter og gør hvert værk unikt.



