Solgt

UDSOLGT – Keramik i uge 28 – Sommerworkshop v. Pia Vander og Susanne Jantzen – Lerværkstedet/kulturmaskinen

kr.1.750

Praktisk information
Datoer:
Mandag d. 7. juli 2025
Tirsdag d. 8. juli 2025
Onsdag d. 9. juli 2025
Torsdag d. 10. juli 2025

Tidspunkt: Kl. 9:30-13:30
Sted: Lerværkstedet på Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C, 5. sal

Beskrivelse

Keramik i uge 28 – Sommerworkshop

📅 Tidspunkt: Mandag til torsdag, kl. 9:30 – 13:30 uge 28
👩‍🏫 Undervisere: Susanne Jantzen & Pia Vander
👥 Antal deltagere: Max. 14 deltagere (afholdes ved min. 10 tilmeldte)
💰 Pris: 1.750 kr. (uden materialer)
📍 Sted: Lerværkstedet på Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5. sal, 5000 Odense C

Kom med på fire dages keramisk fordybelse

I denne sommerworkshop arbejder vi med en bred vifte af keramiske teknikker og giver dig mulighed for at eksperimentere, og udvikle dit eget udtryk.

Teknikker vi arbejder med:

✔ Drejning
✔ Pladeteknik
✔ Pinching
✔ Pølseteknik
✔ Kvætsning
✔ Modellering
✔ Begitning

Kursusstruktur & faste opgaver

Hver dag har et tema, hvor vi demonstrerer forskellige teknikker.
Du vælger selv, hvordan du vil arbejde med dem.

🟢 Mandag: Skåle, kopper og kander
(Drejet, pinchet, kvætset mv.)

🟢 Tirsdag: Fade og tallerkner
(Drejet, pinchet, kvætset mv.)

🟢 Onsdag: Sæt noget sammen
(Vægrelieffer, figurer på kopper og skåle mv.)

🟢 Torsdag: Find dit udtryk
(Arbejd frit med de teknikker, du er vild med)

Dagsrytme

⏰ 9:30 – 11:30: Introduktion til dagens teknikker, og arbejde med egne emner
☕ 11:30 – 12:00: Pause i “venteværelset”– vi ser på keramik, snakker teknikker og hygger med kaffe, te og lidt sødt (medbring evt. egen frokost)
🎨 12:00 – 13:30: Arbejd videre med dagens projekt, og dit eget.

Materialeudgifter

Bemærk, at der er ekstra udgifter til materialer som ler, glasur og brænding. Disse afregnes separat og afhænger af dit forbrug.

Her er en typisk beregning:
• Ler: 1 kg koster 25-30 kr., afhængigt af typen.
• En stor kop med hank bruger ca. 500 g ler (≈12,50-15 kr.).
• Øvrige processer (begitning, forglødning, glasering) koster ca. 25 kr. pr. kop.

🔹 Eksempelpris for en stor kop: Ca. 37,50-40 kr.

Intro til lerværkstedet på Kulturmaskinen

Du får en introduktion til Kulturmaskinens lerværksted, så du efter kurset kan bruge værkstedet på egen hånd. Vi gennemgår faciliteter, værktøjer og praktiske detaljer, så du kan fortsætte dine kreative projekter efter endt kursus (og sommerferie)

Vigtigt om glasering

Da Kulturmaskinen/lerværkstedet holder sommerlukket, kan dine emner først glaseres i uge 34 eller senere. Dette kan du gøre på egen hånd, eller med hjælp fra de ansatte og frivillige på lerværkstedet.

Vil du dreje eller arbejde med andre teknikker?

For at fordele pladserne bedst muligt, vil vi gerne vide dit fokus:
Skriv “1” hvis du hovedsageligt vil dreje
Skriv “2” hvis du hovedsageligt vil arbejde med andre teknikker
📌 Notér dit valg i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.

Handelsbetingelser for kurser hos PiaV

Fortrydelse og afmelding

Mine kurser falder inden for undtagelsen til fortrydelsesretten i henhold til dansk lovgivning (§ 18, stk. 2, nr. 12), da de betragtes som fritidstilbud med en fastsat dato eller periode.

Du har dog mulighed for at afmelde dig kurset og få refunderet din betaling, hvis du gør dette senest 10 dage før kursusstart, medmindre andet er oplyst. Ved afmelding opkræves et ekspeditionsgebyr på 100 kr.

Hvis du afmelder dig senere end 10 dage før kursusstart, refunderes din betaling ikke, uanset årsag. Manglende fremmøde giver heller ikke ret til tilbagebetaling.

Aflysning fra min side

Hvis jeg bliver nødt til at aflyse kurset (f.eks. grundet sygdom eller manglende tilmeldinger), vil du få det fulde beløb refunderet. Alternativt kan du vælge at få din betaling overført til et andet kursus.

Priser

Alle priser på hjemmesiden er inklusiv moms.