Fattig men fri – en nutidig daglejer (ikke dagplejer :D)

Havde jeg troet, det var let ?

Ja og nej.

Mit motto er i øjeblikket: Fattig men fri.

Fattig, fordi jeg aldrig ved, hvor mange penge jeg har, og hvornår jeg sælger noget, har en web-kunde eller underviser som timelærer.

Fri, fordi jeg i stedet for én arbejdsplads har mange forskellige og dermed også mange chefer, men hvor den eneste reelle chef er mig selv – og min økonomi.

Det er også angstprovokerende ikke at vide, om jeg har penge næste måned, og hvad jeg gør nu, hvor det snart er sommerferie.

Jeg oplever, at timer, jeg troede, jeg ville kunne få, lige pludselig bliver aflyst (det er ikke en brok, men en realitet, jeg skal leve med), og det får mig ud i et virvar af følelser, hvor jeg bliver som en mus, der samler til forråd (store, tykke, runde kinder) og hele tiden tænker: “Lad mig opfinde noget nyt,” “Lad mig finde endnu et sted, hvor jeg kan være timelærer,” “Lad mig lave nye kurser.” En ting, jeg dog hele tiden glemmer, er at pleje det netværk, der reelt kunne være en kilde til indtjening (f.eks. diverse netværksgrupper).

Men friheden er nu også fed, og jeg oplever, at mange næsten ligefrem er misundelige på mig. Det behøver man nu ikke at være, selvom det jo er fedt at kunne holde fri. Som f.eks. lige nu i dette øjeblik. Drikke en LILLE americano på café.

Jeg er jo også heldig, at jeg arbejder med meget af det, jeg godt kan lide 🙂